Hold din kreative sans ved lige for eksempel ved at spille guitar

Det kan være svært at holde sin kreative sans ved lige. Særligt når man bliver voksen. Der er så mange praktiske ting, man også skal have styr på. Man føler, at det med kreativiteten kan man altid skubbe til et tidspunkt, hvor man har bedre tid. Nogle føler også, at kreativiteten er en så stærk kraft, at den bare naturligt vil bryde igennem i hverdagen, når man ikke kan holde den inde længere. Men det er ikke sådan, at det foregår. Man er nød til at tage sig tid til at være kreativ for at blive mere kreativ. Det er lige som med energi; du får mere energi af at bruge energi. På samme måde bliver du mere kreativ af at være kreativ.

Det behøver ikke at være nogen store ting, du gør for at være kreativ. Det kan faktisk bare være nogle småbitte ting, som du sætter ti minutter af til at gøre hver dag. Hvis du kan spille guitar, kan du for eksempel øve dig på den i ti minutter hver dag. Du vil hurtigt mærke, hvordan du bliver bedre til det – og hvordan du får lyst til at blive ved med det.

Kreativitet giver overskud

I starten vil du sikkert føle, at du ikke har overskud til at spille guitar i ti minutter om dagen. Det er lige som med at begynde at dyrke motion. Det kræver noget overvindelse i starten. Det kræver, at du laver nogle aftaler med dig selv. Det samme skal du gøre i forhold til at være kreativ. Når du har spillet guitar ti minutter om dagen i et par måneder, vil det være helt naturligt for dig at spille guitar hver aften. Du vil komme til at savne det, hvis du ikke gør det. Du vil nok også opleve, at du bruger meget mere tid på at spille guitar end bare de ti minutter.

Det er rigtig godt at unde sig selv at være kreativ. Kreativitet giver nemlig overskud. Det gør dig glad at gøre noget, kun fordi det er sjovt. Kun fordi det er noget, du kan lide. Du kan bruge det overskud og den ekstra kreativitet, der bliver skabt på nogle andre sider i dit liv. Det kan være i arbejde eller i dit privatliv. Det kan være, at du har brug for at udtænke nogle nye løsninger på dit arbejde.

Kreativitet skal være sjovt

Som børn bliver vi tit mødt med holdningen om, at hvis der er noget, vi godt kan lide at gøre, er det nok noget, vi gerne vil tjene penge på, når vi bliver voksne. Når du er god til at spille guitar, vil du derfor sikkert gerne være musiker. Samtidig vil alle også have travlt med at fortælle dig, hvor svært det er at blive musiker. De kvæler dermed din kreativitet.

Når du finder guitaren frem som voksen, har du sikkert svært ved at se, hvad du skal bruge det til. Du bliver jo aldrig musiker. Men at være kreativ handler ikke om at kunne tjene penge; det handler om at have det sjovt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *